Max Ernst
| Max Ernst | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Maximilian Maria Ernst 2. april 1891 Brühl, Nordrhein-Westfalen, Tyskland (dæværende Tyske Kejserrige) |
| Død | 1. april 1976 (84 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | case funéraire de Max Ernst, columbarium du Père-Lachaise |
| Nationalitet | |
| Far | Philipp Ernst |
| Søskende | Loni Pretzell |
| Ægtefælle | Luise Straus (1918–27; skilt) Marie-Berthe Aurenche (g. 1927–42) Peggy Guggenheim (1942–46; skilt) Dorothea Tanning (1946–76; hans død) |
| Partnere | Leonora Carrington, Leonor Fini, Gala Éluard Dalí (1922-1924), Méret Oppenheim |
| Barn | Jimmy Ernst |
| Familie | Amy Ernst (barnedatter) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet |
| Medlem af | Der Blaue Reiter, Collège de 'Pataphysique |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, tegner, litograf, psykiater, collagist, smykkedesigner, gravør med flere |
| Fagområde | Malerkunst, skulpturkunst, drypmaleri, Collage, frottage |
| Deltog i | Smykker af samtidsmalere og skulptører, Documenta 8, Say Hello, Wave Goodbye, Documenta I, Documenta II med flere |
| Arbejdssted | München, Honolulu, Saint-Martin-d'Ardèche, Köln, New York City, Berlin, Zürich, Sedona, Seillans, London med flere |
| Kendte værker | Elefanten Celebes, Hatten skaber manden, La Mariée mise à nu |
| Genre | Abstrakt kunst, portræt, dyrekunst, landskabsmaleri, figur |
| Bevægelse | Surrealisme, dadaisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Goslarer Kaiserring (1976), Lichtwark-Preis, Biennalen i Venedig |
| Fængslet i | Largentière, camp des Milles |
| Signatur | |
| Information med symbolet | |


Max Ernst (født 2. april 1891 i Brühl, Tyskland, død 1. april 1976 i Paris[1]) var en tysk maler, grafiker og skulptør. Han fik ingen kunstuddannelse, men studerede filosofi, psykologi, kunsthistorie og litteratur på universitetet i Bonn. Hjemvendt fra fronten ved 1. verdenskrigs afslutning blev han i 1919 medstifter af dadagruppen i Köln under navnet Dadamax. Målet for dadabevægelsen var at vise meningsløsheden i tidens borgerlige værdier, moral og æstetik i håb om at frigøre kunsten. I stedet hyldede den alt det absurde, groteske og ulogiske i kunstneriske udtryk, digtoplæsninger og aktioner.
Samtidigt udviklede Max Ernst sine collager, som inspirerede André Breton og andre intellektuelle i Paris. Max Ernst drog i 1922 til Paris for at slutte sig til en gruppe, der senere dannede den surrealistiske bevægelse. I 1937 blev han stemplet som Entartet kunstner af nazisterne, som forbød al kunst, der ikke er naturalistisk, og som ikke afspejler den særlige tyske folkesjæl. Max Ernst blev i Frankrig anset for fjendtlig udlænding og blev fængslet flere gange, før han flygtede til USA i 1941. Han bosatte sig i Sendona i Arizona, hvor han blev fascineret af den indianske kunst og kultur og af selve landskabet i det sydvestlige USA. Tilbage i Europa i 1953 slog han sig ned i Frankrig og levede der resten af sit liv.
Udvalgte værker
- Vennernes møde (1922/1923)
- And the butterflies began to sing (Et les Papillions se Mettent a Chanter) (1929)
- Aquis Submersus (1919)
- Entire City (1934)
- Capricorn (1948)
- Europe After the Rain (1940–1942)
- Forest and Dove (1927)
- La femme 100 têtes (The hundred-headed woman or The woman without a head) (1929)
- Little Machine Constructed by Minimax Dadamax in Person (1919–1920)
- Loplop Introduces Loplop (1930)
- Lunar Asparagus (1935)
- Murdering Airplane (1920)
- Pietà or Revolution by Night (1923)
- The Elephant Celebes (1921)
- The Hat Makes the Man (1920)
- The Robing of the Bride (1940)
- The Wood (1927)
- Trophy, Hypertrophied (1919)
- Two Children Are Threatened by a Nightingale (1924)
- Une Semaine de Bonté (1934)
Referencer
Eksterne henvisninger
| Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
